top of page

Familieterapi

Hvis en person i familien ikke trives påvirker det oftest hele familien. Følelsen af ikke at blive mødt og forstået kan dræne een for energi og glæde. 

Når der opstår problemer i en familie, kan de komme til at fylde meget og stå i vejen for  alt det gode  og dejlige I også har i jeres familie.

Hvordan kan I komme tilbage på "sporet" og få  et måske endnu bedre familieliv med nye indsigter og forståelser af hinanden?

Hvilke nye ideer har I hver især, som kan være hjælpsomme for jer alle sammen og bidrage til en bedre stemning i jeres familie ?

​Et familieterapeutisk forløb kan sætte en proces/ bevægelse i gang henimod den dagligdag og det liv I ønsker som familie.

Det vigtigste er, at I som familie er motiveret for at tale sammen, kigge på jeres relationer og mønstre i familien, så vi sammen kan have en undersøgende og nysgerrig tilgang til nye veje I kan gå, så der kommer mere energi, kærlighed, ro og glæde ind i jeres liv.

​Jeg har stor respekt for at alle i familien har sin egen oplevelse og historie at fortælle. Alles oplevelser er lige gyldige og rigtige for den enkelte.

Hvordan foregår familiebehandlingen?​

Afhængig af problemstilling og børnenes alder, så kommer I forældre alene til en første afklarende samtale eller hele familien. Vi ligger sammen en plan efter første samtale.
 

Jeg har altid fokus på hvad I allerede gør som familie, der fungerer i dagligdagen, da vi ofte glemmer de ting der faktisk fungerer, fordi vi er så fyldt op af alt det, der forstyrrer.

Jeg kigger efter ”sprækker” i hver isærs beretning , som kan indgyde håb og ideer fremadrettet.

 

For at sikre gennemsigtighed i samtalerne skriver jeg på en flip-over. Det giver et godt fælles overblik over hvilken retning I vil gå.

Jeg er facilitator og ansvarlig for at vores samtaler forløber på en ordentlig og rolig måde, hvor alle kan føle sig trygge og forstået.

Måske kunne det være hjælpsomt og meningsfuldt for jer at komme i familiebehandling hos mig? Tøv ikke med at ringe eller skrive til mig. Jeg svarer samme dag.

Billede af Olena Bohovyk
bottom of page