AGNES BARFOD RÅDGIVNING
FORÆLDRERÅDGIVNING
-
Måske er I skilt og ser forskelligt på børneopdragelse, hvilket kan komme til at forvirre jeres barn.
-
Måske føler du dig utilstrækkelig som forældre.
-
Måske har du brug for nogle nye redskaber til at tackle de udfordringer du dagligt står i.
-
Måske har du brug for at få styrket din forældrerolle og føle dig " god nok".
Måske er dit barn afsluttet i ungdomspsykiatrien og venter på at blive indkaldt til voksen-psykiatrien. Jeg kan stå ved jeres side i en overgangsperiode, hvor der kan være brug for nogle støttende samtaler.
At få en psykiatrisk diagnose kan være livsforandrende. Det kan både være en lettelse, fordi du nu bedre forstår de udfordringer du / dit barn har haft.
Det kan også være en sorg over ikke at have fået det barn I ønskede, hvilket kan være meget tabubelagt og skabe skyld og skam. Bekymringer for fremtiden kan fylde meget. Får mit barn den hjælp og støtte hun/han har brug for i skolen og får vi som familie noget familierådgivning, som kan gøre hverdagen lidt lettere og overskuelig.
Nogle af de emner vi vil have en opmærksomhed på er jeres struktur i hjemmet, varme, nærhed, ro, forudsigelighed, tid, kærlige forventninger til hinanden og jeres sprog. Hvordan taler I til hinanden? Bruger I et opbyggende eller nedbrydende sprog.
I nogle tilfælde afløses forældrerådgivningen af familierådgivning, da dit barns oplevelse, stemme og fortælling er vigtig ift de forandringer I sammen skal til at skabe.
Som beskrevet i mit afsnit om arbejdsmetode, så bruger jeg bla begrebet eksternalisering. Det betyder at jeg/vi parkerer den problemstilling du/ I kommer med " udenfor" dig/jeres familie for bedre at kunne skabe en distance og hermed refleksion mhp at få øje på nye handlemuligheder.
Vi kigger sammen på fordele og ulemper ved at een i familen har en diagnose.
Jeg har deltaget i udredninger og diagnostiske konferencer i psykiatrisk regi, og har i samarbejde med børne/ungdomspsykiatere givet medicinsk behandling til børn/unge, der var ramt af ADHD/ADD, OCD, depression og angst, hvis det gav mening.
Medicinsk behandling kan aldrig stå alene, hvorfor det er så vigtigt med et samtaleforløb ved siden af. Jeg har god erfaring med individuelle samtaler, forældrerådgivning og familie rådgivning ifm en i familien har en psykiatrisk diagnose.
Jeg kan deltage i møder på skolen, i kommunen eller i psykiatrien, hvis I ønsker det.
Vi vil sammen undersøge og være nysgerrige på hvordan du/ I kan få et meningsfuldt og godt liv, på trods af jeres ny viden.
Hvordan kan du/ I kan indrette jer, så en diagnose ikke kommer til at stå i vejen for det liv I ønsker at leve, under de vilkår der aktuelt er.
